Om mig

Hvem står bag?

Jeg hedder Laila Brorsen, og jeg tilbyder kropsterapeutiske behandlinger til private samt trivselsforløb og underholdning til virksomheder og grupper.

Da jeg startede min virksomhed i 2024 kaldte jeg den for Helt Fri. Med navnet ville jeg udtrykke følelsen af at være fri, oplevelsen af at være kommet hjem til mig selv efter mit møde med det kropsterapeutiske håndværk og modet til at starte virksomhed i en alder af 50 år. Nu har jeg samlet mit arbejde med at skabe energi, kontakt og liv under mit eget navn.

Uanset om jeg laver behandlinger, spiller musik eller laver processer for grupper kan du forvente 100 % nærvær, nysgerrighed og omhu. 

Jeg tror på at vi mennesker har noget at lære af hinanden. Når vi tør stå åbne og sansende frem, kan vi udvikle os og finde ro og glæde. Det kræver mod og tid at finde ind til sig selv, hvis man har været lukket ned. Men det er aldrig for sent. 

Metode i klinikken

Kropsterapi er en helhedsorienteret behandlingsform.
Det betyder, at jeg forstår og møder dig som et menneske, hvis krop, psyke og sjæl er et hele, og at det alt sammen er vigtigt.

Behandlingen består af flere forskellige elementer, som jeg tilpasser efter dig som klient.

Du kan forvente at jeg anvender:

     

    • Tryk og massage på kroppen og i ansigtet, zoneterapi på fødderne

    • Pulseringer, hvor jeg blidt trækker og skubber, så din krop kommer i bevægelse

    • Afspænding

    • Guidning af åndedræt

Under den manuelle behandling vil jeg tale lidt med dig; spørge hvordan kroppen mærkes. Andre gange arbejder vi sammen i stilhed.

Læs mere om behandlingerne her.

Metode i forløb i virksomheder

Læs mere om, hvordan jeg arbejder, og hvad jeg tilbyder her.

Faglig baggrund

For mig er det en livsstil at have en stærk kontakt med mit indre og med min krop. Mindfulness med meditation, åndedrætsøvelser og bevidst nærvær er en del af min dagligdag, blandt andet inspireret af et kursus i MBSR (Mindfulnessbaseret Stressreduktion), som jeg tog i 2023. Siden jeg var gravid med mit første barn i 2003 har jeg dyrket yoga dagligt.

Udover min uddannelse som TOTUM kropsterapeut (2025) er jeg uddannet folkeskolelærer (2001) og cand. pæd. i antropologi (2010). I 2026 har jeg suppleret med en uddannelse i Yin Yoga.

Jeg har været ansat i det offentlige i 25 år, indtil jeg blev selvstændig. Det har givet mig en stor indsigt i arbejdsliv, ledelse og organisationer. Mine jobs har kredset om relationer, kommunikation, pædagogik, familieliv, krisehåndtering og arbejdsmiljø.

I marts 2026 blev jeg Registreret Alternativ Behandler (RAB) ved Dansk Behandlerforbund.

Arbejdet med klienter i min klinik for kropsterapi er mit primære virke. Her arbejder jeg indgående med menneskers personlige transformation.

Jeg er udøvende sanger og korleder. Jeg faciliterer fællessang i lokalområdet, er korleder for demensramte og tager ud til private arrangementer.

For virksomheder laver jeg events og forløb, hvor man sætter trivsel og arbejdsglæde højt.

Læs mere her om mine tilbud til virksomheder.

Uddannelser og joberfaring

  • Korleder, fællessangsvært, trivselspartner og klinikejer (2025- )
  • Yin Yoga lærer (50 RYT) hos Dansk Akademi for Kropsterapi (2026)
  • Fysiologi, anatomi, sygdomslære og farmakologi hos Innowell (2026)
  • Certificeret kropsterapeut (RAB-registreret) ved TOTUM – Skolen for kropsterapi (2025)
  • Jobs som konsulent, projektleder, underviser og integrationsmedarbejder (2010-2025)
  • Cand. pæd. i pædagogisk antropologi (2010)
  • Jobs som lærer (2001-2010)
  • Folkeskolelærer med linjefag i musik og dansk (2001)
  • Desuden en række kurser i mindfulness, psykoterapi, procesledelse og sang/korledelse